Hvorfor tager de ikke bare hjem?

Hvorfor opholder asylansøgerne sig så længe i centrene? Hvis de har det så dårligt, hvorfor tager de så ikke bare hjem?

Det er gode spørgsmål, som vi tit møder. Og der er faktisk svar at give.

Årelang sagsbehandling
Når et menneske søger asyl i Danmark tager det ofte et år eller mere, før der gives endeligt svar. Så lang er sagsbehandlingstiden og i denne periode sidder asylansøgeren i et center.

Hvis der gives afslag, og det er muligt at sende ansøgeren hjem med tvang, så sker det faktisk kort tid efter. Men en del af ansøgerne KAN simpelthen ikke sendes hjem med tvang. Og det er dem, der bliver siddende i årevis i centrene.

Hvad kan forhindre hjemsendelse?
I nogle tilfælde er situationen i landet for farlig eller ustabil til, at de kan sendes hjem. I andre tilfælde nægter hjemlandet at tage imod mennesker, der sendes hjem under tvang. Disse forhold har asylansøgerne ingen indflydelse på. De sidder derfor fast i asylcentrene uden nogen klar tidshorisont for, hvor længe de vil skulle blive.

Endelig er der et lille fåtal, der ikke vil oplyse, hvor de kommer fra, eller som myndighederne i det opgivne hjemland ikke kan finde i deres registre. I så fald er der intet sted at sende dem hen.

Hvorfor rejser så få frivilligt?
Langt de fleste asylansøgere er flygtet, fordi de har frygtet for deres eget eller deres families liv. Derfor er det ikke overraskende, at de ikke rejser tilbage frivilligt. Mange forklarer, at netop frygten for deres børns liv fik dem til at flygte.

Ifølge Amnestys undersøgelser har omkring halvdelen af de voksne asylansøgere været udsat for tortur i hjemlandet.

Hvorfor får de ikke asyl?
Danmark har strengere krav end mange andre lande til, hvor forfulgt man skal være for at få asyl. Danske myndigheder kræver, at man er "konkret og individuelt" forfulgt, hvis man skal have asyl. Det er altså ikke nok, at man tilhører en befolkningsgruppe, der forfølges. Derfor afvises mange, selvom de er flygtet i frygt for deres families liv.

Det skærpede danske krav til, hvor forfulgt man skal være, for at få asyl, er der ikke belæg for i Flygtningekonventionen, ihvertfald ikke ifølge FNs anbefalinger og fortolkning.

Hvorfor søger de så ikke bare i andre lande?
EU-landene indgået en aftale om at sende asylansøgere tilbage til det land, de først har søgt asyl i(Dublinaftalen). Derfor kan asylansøgere i Danmark ikke bare søge til andre lande. 

Mange internationale og europæiske organisationer har kritiseret Danmarks smalle fortolkning af konventionen samt det faktum, at man ikke giver midlertidigt ophold, indtil folk kan sendes hjem.

Ventetiden giver psykiske problemer
Under den passive ventetid udvikler både de voksne og børnene ret hurtigt psykiske problemer (se dokumentation her) og har således endnu sværere ved at vende hjem.

Derfor kræver vi asylbørnene ud nu.